Download:
Del:

Kyllingelår stegt på pande

annonce for Nemlig | Hvis du nogensinde har tænkt: “Hvorfor bliver mine kyllingelår aldrig lige så saftige og sprøde som på restaurant?”, så er du landet det rigtige sted.

I den her guide viser jeg dig nemlig, hvordan du steger kyllingelår på panden som en kok, så du får saftigt kød, helt gyldent sprødt skind og masser af smag. Teknikken er faktisk overraskende simpel – men detaljerne gør hele forskellen.

Noget af det vigtigste starter allerede ved råvaren. Til opskriften bruger jeg en rigtig god kylling fra Hoppballe, som du finder hos Nemlig. Noget af det, jeg virkelig godt kan lide ved Nemlig, er, at du kan gå på opdagelse blandt råvarer fra små danske producenter, gårdbutikker og produkter i restaurantkvalitet – og få det hele leveret direkte til døren. En god kylling gør ganske enkelt en kæmpe forskel for både smag, saftighed og hvor sprødt skindet bliver.

👉 Du kan finde præcis den type kvalitetskylling, jeg bruger i opskriften, hos Nemlig

I videoen, som du finder her på siden, viser jeg hele teknikken trin for trin, så du kan følge med hjemme i dit eget køkken og få det bedste resultat.

Sådan steger du kyllingelår på panden som en kok

Hemmeligheden bag saftige kyllingelår starter længe før panden bliver varm.

Du starter med at udbenes dine kyllingelår, så både over- og underlår bliver ét samlet stykke. Herefter banker du forsigtigt på kødsiden med bagsiden af en tung kniv for både at mørne kødet og gøre det mere ensartet i tykkelsen. Det giver en langt flottere og mere jævn stegning.

Salt derefter godt på begge sider og lad kyllingen hvile ved stuetemperatur i cirka 20 minutter inden stegnin

Hemmeligheden bag sprødt kyllingeskind på pande

Den største fejl, de fleste laver, er at starte på en varm pande.

Læg i stedet kyllingen på en kold pande med skindsiden nedad. Kom bagepapir ovenpå og læg en tung gryde som pres, så skindet får maksimal kontakt med panden.

Steg ved middel varme i cirka 8 minutter på skindsiden. Vend derefter kyllingen, læg bagepapir og pres på igen, og steg 4 minutter på kødsiden.

Vend herefter tilbage til skindsiden uden pres og lad den stille og roligt blive helt sprød. Der findes ikke ét præcist tidspunkt – kig og lyt. Når skindet er gyldent, sprødt og dufter intenst af stegt kylling, er den klar.

Gratis, online kokkeskole!

👉 I videoen som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer.

Rigtig god fornøjelse i køkkenet,

– Umut Sakarya

Ingredienser

Fremgangsmåde

1

Udben 2 store kyllingelår (over- og underlår) som vist i videoen.

2

Bank på kødsiden med bagsiden af en tung kniv, så kødet mørnes og bliver mere jævnt i tykkelsen.

3

Salt godt på begge sider og lad kyllingen hvile i cirka 20 minutter ved stuetemperatur.

4

Læg kyllingen på en kold pande med skindsiden nedad.

5

Læg bagepapir ovenpå og placér en tung gryde som pres.

6

Steg ved middel varme i 8 minutter.

7

Vend kyllingen, læg bagepapir og gryde på igen, og steg 4 minutter på kødsiden.

8

Vend tilbage til skindsiden uden pres og steg videre ved medium varme, indtil skindet er helt sprødt.

9

Vend kyllingen om og brug eventuelt det varme kyllingefedt fra panden til at øse hen over skindsiden.

10

Lad kyllingen hvile 5 til 8 minutter inden udskæring.

11

Server og nyd – og husk at gemme stegeskyen til en hurtig bouillon.