Download:
Del:

Tyrkisk blåmuslingeret med ris & varme krydderier

annonce for Nemlig | Blåmuslinger er billige, smager fantastisk og er en råvare, vi burde spise meget mere af. Desværre kender de fleste blåmuslinger fra den samme ret: moules frites. Det er lidt synd, for muslinger kan meget mere.

👉 Du kan finde lækre blåsmuslinger her på Nemligs hjemmeside hvor du også kan købe de andre råvarer til denne opskrift – og få dem leveret direkte til døren.

Tyrkisk muslingepilaf er faktisk en af mine absolutte yndlingsmåder at spise blåmuslinger på. Her kombineres saftige blåmuslinger med krydrede ris, løg, pistacienødder, allehånde og sort peber.

Resultatet er en intens og aromatisk pilaf, hvor smagen fra blåmuslingerne får lov til at fylde.

Tyrkisk muslingeret med ris

Muslinger og ris er en fantastisk kombination, som man finder i forskellige udgaver omkring Middelhavet. I denne tyrkiske muslingepilaf bliver blåmuslingerne først dampet. Muslingefonden bruges derefter til at koge risene.

På den måde får risene masser af naturlig smag fra blåmuslingerne. Løg, allehånde, sort peber og pistacienødder giver retten både sødme, varme og struktur.

En anderledes opskrift med blåmuslinger

Hvis du normalt laver moules frites, er denne opskrift en helt anden måde at servere blåmuslinger på. Muslingerne vendes først i risene til sidst. Derfor forbliver de saftige og bliver ikke overtilberedte.

Citron giver friskhed og balancerer de krydrede ris. For mig er tyrkisk muslingepilaf både comfort food og en ret, der smager af Tyrkiet.

Server pilaffen direkte fra gryden med friske citronbåde ved siden af.

Nem indkøb med Nemlig

Du kan finde lækre blåsmuslinger her på Nemligs hjemmeside hvor du også kan købe de andre råvarer til denne opskrift – og få dem leveret direkte til døren.

Det er gratis at abonnere på min online kokkeskole!

I videoen som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer.

Rigtig god fornøjelse i køkkenet,

– Umut

Ingredienser

Fremgangsmåde

1

Rens blåmuslingerne grundigt som vist i videoen

2

Skyl sushirisene grundigt ad flere omgange. Lad dem herefter stå i vand i 30 minutter.

3

Kom de vaskede blåmuslinger i en gryde eller pande med høj kant. Tilsæt cirka 1 dl vand i bunden.

4

Læg låg på, og lad muslingerne dampe i 5-6 minutter. De er færdige, når de har åbnet sig. Kassér muslinger, der stadig er lukkede

5

Tag muslingerne op i en skål og si væsken fra bunden af gryden gennem en meget fin sigte, så eventuelt sand bliver fjernet. Supplér med vand, så du har 6 dl muslingefond i alt.

6

Hæld vandet fra sushirisene, og lad dem dryppe grundigt af.

7

Kom ekstra jomfruolivenolie på en ny pande med høj kant eller gryde. Tilsæt de vaskede og drænede sushiris.

8

Rist risene i 5-6 minutter på panden under omrøring

9

Lav plads i midten af panden, og tilsæt de finthakkede løg. Tilsæt også 1 spsk smør og sauter det hele. Løgene skal blive gennemstegte og bløde, men må ikke tage farve.

10

Tilsæt allehånde, sort peber, et lille nip sukker og salt. Vær forsigtig med saltet, da muslingefonden også kan være salt.

11

Rist det hele kort sammen, så krydderierne får varme og frigiver deres aroma.

12

Tilsæt de hakkede pistacienødder, og vend dem sammen med risene.

13

Hæld de 6 dl muslingefond og vand over risene. Rør rundt, læg låg på, og bring det hele i kog.

14

Når væsken koger, skrues der ned til lav varme. Lad risene dampe under låg i 14-16 minutter, eller indtil de har absorberet væsken.

15

Pil imens alle blåmuslingerne ud af skallerne som vist i videoen. Husk at fjerne eventuelt skæg. Er du i tvivl om, hvordan du gør, kan du se videoen, hvor jeg viser alle opskriftens trin.

16

Anret muslingepilaffen som vist i videoen. Du kan også blande muslingerne forsigtigt med risene og servere det hele på et stort fad.

Servér med citron på siden.