annonce for Zwilling | Crispy pastasalat lyder måske en smule underligt, men det fungerer helt vildt godt. Den kogte pasta bliver bagt helt sprød og knasende, næsten som små pastachips.
Den sprøde pasta vendes med en umamifyldt tomatvinaigrette, friske krydderurter, sprøde grøntsager og cremet feta. Kombinationen af det sprøde, friske, salte og syrlige gør den her pastasalat til noget helt særligt.
Det er en af de opskrifter, du er nødt til at prøve, før du dømmer den!
Crispy pastasalat med masser af tekstur
Crispy pastasalat er pastasalaten til dig, der synes, almindelig pastasalat godt kan blive lidt kedelig. Her bliver kogt pasta først vendt med olivenolie og derefter bagt helt sprød og gylden.
Du kan lave den sprøde pasta både i airfryer og almindelig ovn. Resultatet er en pastasalat med langt mere tekstur end den klassiske udgave.
Sprød pasta i airfryer
Jeg laver min crispy pasta ved 180 grader i airfryeren. Pastaen bliver sprød i kanterne.
Den sprøde pasta vendes med en kraftig tomatvinaigrette med tomatpuré, citron, hvidløg og ekstra jomfruolivenolie. Derefter kommer cherrytomater, rødløg, rød peberfrugt og frisk mynte i salaten.
Til sidst topper jeg med feta eller Puck-ost.
Tak til Zwilling for at støtte produktionen af mine opskrifter og madlavningsvideoer, så I kan blive ved med at få dem gratis – og for at producere det kvalitetskøkkengrej som jeg har brugt i mange, mange år.
Perfekt pastasalat til meal prep
Crispy pastasalat er også en god måde at bruge kogt pasta fra dagen før. I videoen bruger jeg Zwillings Fresh & Save system til at organisere ingredienser og rester.
Vakuumsystemet gør det samtidig nemt at klargøre råvarerne på forhånd og opbevare dem organiseret. Det fungerer især godt, når jeg meal prepper flere retter på samme tid.
Se videoen her på siden, hvor jeg viser hele processen trin for trin. Tak til Zwilling for at støtte produktionen af mine opskrifter og madlavningsvideoer, og for at producere kvalitetskøkkengrej som jeg har nydt at bruge i årevis!
Følg opskriftens trin i min video
I videoen som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer