annonce for Zwilling | Karry Fried Rice er en nem og smagfuld ret, som er perfekt til både aftensmad og frokost. Den laves med kolde, kogte ris, som steges ved høj varme sammen med æg, pølser, grøntsager og karry.
Det er samtidig en genial måde at bruge kogte ris, som står tilbage i køleskabet. Kolde ris fungerer rigtig godt til fried rice, fordi de bliver fastere efter en tur på køl. Derfor kan risene steges ved høj varme og få den helt rigtige konsistens.
Min Karry Fried Rice får masser af smag fra karry, sojasauce, hvidløg, champignon og peberfrugt. Pølser og æg gør retten mættende, mens frisk koriander giver et friskt modspil.
Karry Fried Rice er perfekt til rester
Noget af det bedste ved fried rice er, at du nemt kan tilpasse retten efter dit køleskab. Har du grøntsager, kogte ris eller andre rester, kan meget af det få nyt liv på panden.
Det gør Karry Fried Rice til en oplagt ret, når du gerne vil mindske madspild. Samtidig kan gårsdagens ris blive til et helt nyt måltid på ganske kort tid.
Opbevaring med Zwillings Fresh & Save system
Jeg bruger Zwillings Fresh & Save vakuumsystem (annonce) til at holde orden på råvarer og rester i køleskabet. Systemet gør det nemt at vakuumpakke ingredienser og færdiglavet mad i Fresh & Save-boksene.
Du kan eksempelvis opbevare kogte ris, snittede grøntsager og andre ingredienser, indtil de skal bruges. Det giver bedre overblik i køleskabet og gør det lettere at få brugt dine rester.
Har du Karry Fried Rice tilbage efter aftensmaden, kan resterne også komme direkte i en Fresh & Save-boks. Så har du en nem frokost eller madpakke klar til næste dag.
Du kan købe Fresh & Save her (annonce)
Herunder får du min opskrift på Karry Fried Rice med pølser, æg, grøntsager og masser af karrysmag.
Følg opskriftens trin i min video
I videoen som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer