annonce for Nemlig | Vil du lave en cremet aspargessuppe med både hvide og grønne asparges, der smager af forår og restaurantkøkken? Denne opskrift giver dig en silkeblød suppe på hvide asparges og hønsefond med masser af smag – toppet med sprøde croutoner og letstegte grønne asparges.
Aspargessuppe er en klassiker, men hemmeligheden ligger i teknikken. Når du udnytter hele råvaren og arbejder med en god base, får du en suppe, der smager markant bedre end de fleste versioner.
Cremet aspargessuppe med hvide og grønne asparges
Denne opskrift kombinerer det bedste fra begge verdener: de milde, elegante hvide asparges og de friskere, mere grønne noter fra de grønne asparges. Resultatet er en fyldig og balanceret suppe, der fungerer både som forret og let hovedret.
Ved at bruge skræller og ender til fonden får du en intens aspargessmag uden at skulle tilsætte ekstra ingredienser. Det er her, retten virkelig løfter sig.
Sådan får du maksimal smag i din aspargessuppe
Nøglen til en smagfuld aspargessuppe er at udnytte hele råvaren. Når du koger skræller og ender i hønsefonden, trækker du al smagen ud, som ellers ville gå til spilde.
Det er vigtigt, at fonden ikke reducerer for meget. Du skal ende med cirka en liter, så suppen får den rette balance mellem intensitet og fylde. Hvis nødvendigt, kan du tilsætte lidt vand undervejs.
Du kan bruge købt hønsefond, et par bouillonterninger – og du kan også lave en hjemmelavet hønsefond som jeg bruger i videoen du finder her på siden. Hvis du vil lære at lave den så de denne online, gratis kokkeskole!
Opbagning – hemmeligheden bag en cremet konsistens
For at få den klassiske, cremede konsistens arbejder vi med en opbagning af smør og mel. Det giver en rund og fyldig suppe uden klumper. Jeg har lavet en online gratis kokkeskole hvor jeg viser hvordan du kan lave “roux” (altså opbagning) så du altid har noget klar til at jævne sovser og stuvninger – den finder du her.
Smøret skal smeltes uden at tage farve, og melet skal ristes let, indtil det dufter af småkager. Derefter tilsætter du den varme fond lidt ad gangen under omrøring. Det er her, du styrer konsistensen.
Hvis du ønsker en glutenfri version af opskriften, kan du bruge maizena i stedet.
Nem indkøb med Nemlig
Alle råvarer til denne opskrift kan nemt bestilles hos Nemlig. Det gør det hurtigt og overskueligt at handle ind, uanset om du laver hverdagsmad eller gæstemiddag. Du slipper for flere stop i supermarkedet og får adgang til både budgetvenlige varer og kvalitetsråvarer ét sted.
Vidste du godt at Nemlig også har gårdbutikker på deres side med lækre, danske, lokale råvarer?
👉 Klik her for at få indkøbslisten inde hos Nemlig
I videoen som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer.
Rigtig god fornøjelse i køkkenet,
– Umut Sakarya