Download:
Del:

Komplet julemiddag – “Flæskesteg med det hele”

(annonce for Danish Crown) Velkommen til min guide til en komplet julemiddag lavet helt fra bunden.

Her får du både den skriftlige julemiddag opskrift med flæskesteg og min real-time kokkeskole video som du kan følge i dit eget tempo. Denne side giver dig hele pakken til klassisk dansk julemad hvor du får tydelige trin for trin instruktioner, alle mellemregninger og teknikkerne der sikrer et perfekt resultat hver eneste gang.

I opskriften får du både kamsteg og ribbensteg med sprød svær, brunede kartofler, hvide kartofler, hjemmelavet rødkål og en dyb og cremet flæskestegssovs lavet på stegeskyen og serveret med kartoffelchips. Jeg guider dig igennem alle detaljer som sikrer saftigt kød, sprøde svær med flot farve, den rigtige konsistens på kartoflerne og den helt rigtige balance i sovsen. Opskriften fungerer som en fuld guide til dig der ønsker traditionel dansk julemad uden stress.

Real-time videoen på siden er din egen private kokkeskole hvor vi laver hele menuen sammen i realtid. Videoen er uden klip og spring så du kan trykke play og lave mad samtidig med mig uden at gætte dig frem til tempo, timing eller teknikker. Du får ro på, overblik og et køkken der holder sig ryddeligt under hele processen. Når videoen slutter står du med en færdig julemiddag og et køkken der stadig ser godt ud. Det er julemad trin for trin som alle kan følge.

Der er nok mad til cirka ti personer og menuen passer perfekt til juleaften, julefrokost eller en hyggelig decemberaften hvor du vil servere en traditionel flæskesteg julemiddag der imponerer dine gæster. Brug både videoen og opskriften og glæd dig til en julemadoplevelse der er nem, overskuelig og fuld af smag!

Køkkengrej du skal have klar:

📋 Psssst! Du kan downloade en tjekliste gratis her, så du kan krydse af undervejs i processen!

  • Kniv og skærebræt 
  • 2 ovnfaste fade f.eks. bradepander uden alt for høj kant så stegenes sværside kan stikke lidt op over kanten – men kant nok til at der kan hældes lidt kogende vand i
  • 3 mellemstore/store gryder (til kogning af kartofler, rødkål + sovs) 
  • 1 mellemstor gryde (til at lave karamellagen i) 
  • Evt. 2 små gryder (til at varme fløde op, reducere rødvin i mm.)
  • 1 mellemstor/stor pande (til at lave brunede kartofler i) 
  • Piskeris, dejskraber, grydeske osv. 

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

TAK til Danish Crown for at sponsorere produktionen af opskriftsvideoen så du kan bruge den kvit og frit!

– Umut Sakarya

Ingredienser

Fremgangsmåde

1

Flæskestege:
Tænd for ovnen (200 grader varmluft)

2

I et eller to ovnfaste fade kommer du salt, peberkorn, laurbærblade, stjerneanis og nelliker i

3

Placer nu stegene i fadet med sværsiden og held kogende vand ned i fadet til kun sværene er dækket af vandet

4

Placer forsigtigt fadet i en forvarmet ovn ved 200 grader (varmluft) i 20 min

5

Tag nu fadet ud af ovnen og vend stegene om så sværsiden peger opad. Sværene er måske allerede ridset på din flæskesteg når du køber den – men de trænger ofte til at blive skåret lidt dybere eller mangler at blive skåret ud til kanterne. Skær derfor sværene fri fra hinanden ned til kødet – pas på du ikke skærer ned i selve kødet.

6

Giv stegene rigeligt med salt ovenpå og gerne lidt ned mellem sværene

7

Sørg for at stegens overflade ligger jævnt/vandret – hvis stegen er skæv, bliver den stegt ujævnt. Det kan undgås ved at lægge lidt sølvpapir eller en anden ovnsikker genstand ind under stegen, dér hvor den mangler lidt højde.

8

Kom flæskestegene i ovnen igen og giv dem 50 minutter – stadig ved 200 grader varmluft

9

Tag flæskestegene ud af ovnen og skrue ovnen helt op på max (220-240 grader). Held stegeskyen fra fadet – den skal bruges til sovs

10

Når ovnen er helt varm sætter du stegene ind igen og giver dem omkring 20 min til sværene er suffleret op og er sprøde – er de ikke sprøde endnu, så giv dem lidt længere.

11

Tag stegene ud og lad dem hvile i 20 minutter før du skærer i dem!

12

Rødkål
Snit rødkålen som vist på videoen og kom det i en stor gryde sammen med sukker, eddike, vand og en te-pose med krydderierne i – pas på den ikke går i stykker.

13

Skru helt op for blusset og kom låg på gryden. Rødkålen skal bare stå og “falde sammen” indtil den er helt mør

Tip: Hvis der ikke er plads til sukkeret i gryden, så vent med at putte det i til rødkålen er faldet mere sammen og afgivet mere plads i gryden

14

Du kan tilsætte evt. rødvin eller solbærsaft efter smag. Jeg synes rødvin er lækkert i.

15

Tilsæt fedt fra flæskestegsskyen eller en god klat smør – det giver rødkålen smag og en flot, blank overflade

16

Kogte kartofler (“hvide kartofler”)
Kom kartoflerne i en gryde med vand til det dækker kartoflerne

17

Salt vandet så det smager af havvand

18

Kog kartoflerne i 15 min, sluk derefter for blusset og lad dem trække i 14 minutter i vandet
OBS: Kogetiden starter når vandet boble-koger i gryden!

19

Held vandet fra og giv kartoflerne et kuldechok med rindende koldt vand

20

Pil kartoflerne med en urtekniv

21

Brunede kartofler:
Tip: Hvis du laver karamellagen i en gryde for sig, kan du med fordel lave den i god tid og bare have på køl indtil du skal lave de brunede kartofler.

22

Smelt sukkeret i en gryde eller direkte på panden indtil det har en flot karamelfarve

23

Tilsæt smør og lad det bruse op

24

Tilsæt fløden – et skvæt af gangen og lad det bruse op mellem hvert skvæt

25

Tilsæt vand lidt af gangen

26

Tilføj salt

27

Hæld nu karamellagen på en pande med kartofler og lad lagen tykne og koge ind i kartoflerne

28

Sovs
Reducer rødvinen til det halve og varm piskefløden op i en gryde, når du alligevel har en ledig stund – så sparer du tid

29

Sigt laurbærblade mm fra stegeskyen og kom den i en gryde så du har ca 1 liter

30

Fjern fedtperlerne ovenpå stegeskyen med f.eks. en sovseske og gem fedtet til at putte i rødkålen!

31

Lad stegeskyen komme op og koge. Lad den reducere end lillesmule.

32

Tilsæt den reducerede rødvin og lad det komme op at koge.

33

Tilsæt den varme/lune piskefløde og lad det komme op at koge igen.

34

Rør maizenaen ud i koldt vand og tilsæt den lidt efter lidt i gryden til den ønskede tykkelse.

35

Smag sovsen til med ribsgele, salt og peber

36

Tilsæt sovsekulør til den ønskede farve. Server med franske kartoffelchips!

37

Hvis din sovs går galt eller mangler smag – så se denne video!