annonce for Zwilling | Mine Hip Hip Hurra pandekager er min egen festlige fortolkning af den klassiske danske rådhuspandekage og den helt særlige danske tradition for at fejre fødselsdag med flag, sang og hygge.
Jeg har fyldt pandekagerne med hjemmelavet vaniljecreme, letpisket flødeskum, sprøde makroner og klassisk rødgrød.
👉 Pandekagerne er bagt på min yndlingspande som jeg har brugt i årevis, nemlig Ballarinis Salina-pande som er produceret i Italien og har vundet Tænks bedst i test. Den er uden PFAS og er i tårnhøj kvalitet – perfekt til både professionelle og til hjemmebrug.
En ny dansk fødselsdagspandekage
Jeg elsker danske fødselsdagstraditioner, men jeg har altid syntes, at der manglede en rigtig fødselsdagspandekage.
Derfor opfandt jeg Hip Hip Hurra Pandekagen. Tanken er at samle nogle af de smage, mange forbinder med klassiske danske desserter og festlige fødselsdage.
Når pandekagen skæres over, kommer det røde og hvide fyld til syne. Rødgrøden giver friskhed og syre, mens vaniljecremen og flødeskummet gør desserten blød og cremet.
De knuste makroner tilfører sødme, mandelsmag og lidt sprødhed.
Fyldte pandekager med rødgrød, luftig vaniljecreme og makroner
Hip Hip Hurra pandekager kan laves helt fra bunden, men flere elementer kan forberedes dagen før.Lav eksempelvis rødgrød, vaniljecreme og makroner på forhånd. Så er desserten hurtig at samle, når gæsterne kommer.
Pandekagerne fungerer perfekt som fødselsdagsdessert, festdessert eller et anderledes alternativ til den klassiske fødselsdagskage.
Måske bliver Hip Hip Hurra pandekagen begyndelsen på en helt ny dansk fødselsdagstradition!
Følg opskriftens trin i min Youtubevideo
I videoen som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer