Kartoffel porre suppe er en klassiker, som smager fantastisk og kræver ganske få ingredienser.
annonce for Nemlig | Her får du min opskrift på en cremet kartoffel porre suppe med smør, fløde, timian og en god lys fond, som smager af den du vil få på en restaurant!
Kartofler og porrer passer perfekt sammen. Kartoflerne giver suppen fylde, mens porrerne bidrager med en mild og aromatisk smag.
Cremet kartoffel porre suppe med få ingredienser
Hemmeligheden bag en god kartoffel porre suppe ligger især i behandlingen af porrerne. Porrerne skal steges forsigtigt i smør, uden at de tager farve. Det fremhæver deres sødme og milde løgsmag.
Derefter tilsættes kartofler, timian og lys bouillon eller fond. Lad suppen koge, indtil kartoflerne er helt møre.
Når kartoflerne er møre, blendes suppen helt glat. Til sidst tilsættes fløde, som giver suppen sin lækre, cremede konsistens.
Hvilken fond skal bruges til kartoffel-porresuppe?
Jeg bruger gerne en lys fond, eksempelvis lys kalvefond eller grøntsagsfond. Du kan sagtens bruge en god færdig fond eller bouillon, hvis aftensmaden skal være nem.
Vil du gå hele vejen, kan du også koge din egen fond på kraftben. Kraftben og de øvrige råvarer kan findes hos Nemlig.
Tilbehør til kartoffel porre suppe
Kartoffel porre suppe kan serveres helt enkelt eller toppes med forskellige sprøde elementer. Prøv eksempelvis sprøde brødcroutoner, bacon eller friske krydderurter som kørvel.
Et godt stykke ristet surdejsbrød passer også perfekt til den varme og cremede suppe.
Opskriften giver cirka fem portioner og fungerer både som frokost og nem aftensmad. Det er klassisk, enkel mad, hvor få gode råvarer får lov til at smage af noget.
Køb ingredienserne til kartoffel porre suppe hos Nemlig
🛒 Hos Nemlig finder du alle ingredienserne til kartoffel porre suppen.
Det hele kan bestilles online og leveres direkte til din dør. Så slipper du for indkøbsturen og kan bruge tiden i køkkenet.
Tusind tak til Nemlig for at sponsorere denne video og opskrift. Det er samarbejder som dette, der gør, at du kan få mine opskrifter helt gratis.
Se videoguiden
I videoen som du finder her på siden, viser jeg trin for trin hvordan du laver opskriften. Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer.
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
– Umut Sakarya-Havshøj