annonce for Planet’s Pride | Kinesisk flæskestegssandwich er comfortfood, når det er allerbedst. Saftig ribbensteg med sprøde svær og varme five spice-krydderier, serveret i luftige, dampende bao-boller med friske og sprøde grøntsager.
Bao er rigtig svært at få leveret som takeaway, for bao skal spises helt friskt og dampende. Derfor er det langt bedre og hurtigere at købe baobollerne så du altid har dem i fryseren, når du skal have friske, fyldte bao.
Har du rester af kylling, steg eller lignende, kan du sagtens bruge dem i stedet.
Sådan får du sprøde svær og ægte five spice-smag
Hemmeligheden bag en kinesisk ribbensteg er krydderierne i vandet. Jeg bruger stjerneanis, nelliker, kanelstang, fennikelfrø og sichuanpeber, som tilsammen giver den klassiske kinesiske five spice-smag. Du kan også bruge færdigblandet five spice.
Ribbenstegen starter med sværen nedad i det krydrede vand. Derefter vendes den, gnides grundigt med salt og steges færdig. Sørg for, at stegen ligger helt vandret, og giv den et skud høj varme til sidst, så sværene puffer op og bliver sprøde.
Planet’s Pride bao-boller er håndfoldede
Jeg bruger bao-bollerne fra Planets Pride. De er ikke lavet på maskine, men håndfoldede, og så synes jeg, at både smagen og teksturen er bedre end de andre, du kan købe.
Du kan købe dem i stort set alle supermarkeder, også hos Nemlig hér (annonce). Bollerne dampes direkte fra frost, enten i en bambusdamper eller i mikroovnen, så de er lune og luftige på få minutter.
Fyld til kinesisk flæskestegssandwich
Jeg fylder bao-bollerne med tynde stave af agurk og gulerod, fintsnittet spidskål, forårsløg og frisk koriander. Toppen er japansk mayonnaise og sriracha eller crispy chiliolie, men hoisinsauce er også et godt valg.
Vil du lave en vegetarisk udgave, kan du bruge stegte svampe i stedet for ribbensteg.
Følg opskriftens trin i min video
I videon som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer