annonce for Hellmann’s | Hvis du leder efter den ultimative loaded nachos-opskrift, så er du landet det rigtige sted.
Her får du sprøde nachos, saftig grillet kylling, smeltet cheddar, grillede majs og masser af toppings. Det hele samles med Dipdronningens Grilled Chipotle Mayo, som giver både røg, syre, varme og cremethed.
Det her er den slags mad, man sætter midt på bordet og deler med dem, man holder af. Perfekt til grillaftener, sommerfester eller en aften, hvor maden gerne må være lidt ekstra.
👉 I videoen, som du finder her på siden, viser vi hele opskriften trin for trin. Her får du alle teknikkerne til både den grillede kylling og den røgede chipotle-mayo. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer.
Grilled Chipotle Mayo med Hellmann’s
Hemmeligheden bag denne loaded nachos-opskrift er den grillede chipotle-mayo.
Peberfrugter, jalapeños og chili grilles hårdt, så de udvikler masser af sødme og røgsmag. Derefter blendes de med krydderier og røres sammen med Hellmann’s Real Mayonnaise.
Resultatet er en dip, der fungerer perfekt til nachos, grillmad, burgere og sandwiches.
Derfor fungerer Hellmann’s mayo perfekt til dips og dressinger
Til opskriften bruger jeg den ikoniske Hellmann’s Real Mayonnaise, som har den perfekte smag og tykkelse til at lave cremede dips og dressinger.
Den har en fyldig konsistens, som gør, at mayoen bliver ekstra lækker og binder alle smagene sammen uden at blive tung. Samtidig fungerer den som en genial base året rundt – men især i sommerens grillsæson, hvor gode dressinger og dips virkelig kan løfte maden.
Og hvis du ikke orker at grille peberfrugt og chili, findes der heldigvis masser af spændende smagsvarianter i Hellmann’s univers, som gør det nemt at få masser af smag på ingen tid.
Loaded Nachos med grillet kylling
Kyllingen marineres med Hellmann’s mayo og krydderier inden grillning – et rigtig grillhack som virkelig har overrasket mig. Det fungerer helt vildt godt!
Det giver saftigt kød, flot farve og masser af smag. Sammen med cheddar, majs, syltede jalapeños, tomater og feta får du en loaded nachos, der smager af sommer.
Rigtig god fornøjelse i køkkenet,
– Umut Sakarya