Download:
Del:

Saftige kyllingespyd

Leder du efter en nem og lækker opskrift på kyllingespyd? Her får du mine bedste tips til at lave saftige grillspyd med kylling, der både kan tilberedes på grillen, på panden, i ovnen eller i airfryeren – perfekt til både sommerens grillhygge og nem hverdagsmad året rundt.

Kyllingestykkerne marineres i en lækker marinade som gør kødet mørt og fuldt af smag, og spydene pensles til sidst med en krydderurte-smør med hvidløg, der løfter spydene til næste niveau. Tilberedningen er hurtig, og resultatet er fyldt med smag, saft og kraft!

Jeg serverer mine kyllingespyd i hjemmelavede pitabrød med min egen hjemmelavede pitadressing, der binder hele retten sammen og giver den en frisk, cremet og krydret smag. Tilføj gerne lidt sprød salat, friske grøntsager og et drys af friske krydderurter for det perfekte måltid.

Det smarte ved denne opskrift er, at den fungerer lige godt på en varm grill som på en stegepande, ovn eller airfryer – så du kan nyde de lækre kyllingespyd hele året, uanset vejret.

Du kan se hele opskriften gennemgået fra start til slut i Youtubevideoen her på siden – og husk at abonnere på min kanal. Det er gratis og hjælper mig til at kunne lave endnu flere opskrifter og videoer til jer!

God fornøjelse i køkkenet og velbekomme

– Umut

Ingredienser

Fremgangsmåde

1

Udben og skær kyllingen ud i mundrette bider – hvis du er i tvivl om hvordan du bærer dig ad, så se videoen her til venstre, hvor jeg gennemgår hele processen fra start til slut.

2

Mariner kyllingen
Bland alle ingredienserne til marinaden og kom kyllingestykkerne heri. Lad det marinere i minumum 1 time i køleskab – men gerne natten over

3

Tilbered kyllingespydene på panden, grill, ovn eller airfryer 
Kom kyllingestykkerne på træspyd uden at overfylde dem, og steg dem nu på panden, grill dem på grillen ved medium varme eller bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i 16 minutter til de er gyldne og tilberedt hele vejen igennem. I airfryer skal de have 200 grader i 14 min.

4

Hvidløgs-krydderurtesmør
Smelt 1 pakke smør og tilsæt de øvrige ingredienser når smøret er oppe og småboble. Når det hele er mixet pensles det på kyllingespydene