Download:
Del:

Svinemørbrad med hvidløg & kryddersmør

annonce for Nemlig | Vil du lave en perfekt svinemørbrad på panden, der er saftig indeni og sprød udenpå? Så er denne opskrift en af de bedste måder at tilberede mørbrad på. Med smør, hvidløg og friske krydderurter får du en intens smag, der løfter retten til næste niveau – uden at det bliver kompliceret.

Svinemørbrad er et magert stykke kød, som hurtigt kan blive tørt, hvis det får for meget. Derfor handler det om korrekt stegning, god varme og at bruge fedtstoffer som smør til at give både smag og saftighed. I denne opskrift arbejder vi med en simpel marinade og en klassisk teknik, hvor kødet steges på alle sider og derefter øses med aromatisk smør.

Sådan får du en perfekt stegt mørbrad hver gang

Nøglen til en vellykket mørbrad ligger i tre ting: tør overflade, korrekt varme og hviletid. Når kødet er tørt, får du en bedre stegeskorpe. Når varmen er stabil, steger du jævnt. Og når kødet får lov at hvile, bliver det saftigt og mørt hele vejen igennem.

Under stegningen tilsættes hvidløg, timian og rosmarin sammen med smør, som smelter og optager smagene. Det smør bruger du aktivt til at øse over kødet – en teknik, der giver både dybde og saftighed.

Nem indkøb med Nemlig

Alle råvarer til denne opskrift kan nemt bestilles hos Nemlig. Det gør det hurtigt og overskueligt at handle ind, uanset om du laver hverdagsmad eller gæstemiddag. Du slipper for flere stop i supermarkedet og får adgang til både budgetvenlige og kvalitetsråvarer ét sted.

👉 Klik her for at få indkøbslisten inde hos Nemlig

I videoen som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge videoguiden imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer.

Rigtig god fornøjelse i køkkenet,

– Umut Sakarya

Ingredienser

Fremgangsmåde

1

Rens mørbraden for sener og dup den helt tør

2

Mariner med peber, salt, sukker, soya og olie – og lad den stå og trække i 10-15 minutter inden stegning

3

Varm en pande op til medium varme med olie

4

Læg mørbraden på og steg den på alle 4 sider ud fra en af følgende stegetider:

Medium: ca 2 minutter pr side

Medium well: 3 til 4 minutter pr side

Well done: ca 5 minutter pr side

5

Når du har stegt to af siderne og skal i gang med stegning på den tredje side, kommer du de 10 fed hvidløg, rosmarin, timian og smør på panden. Smørret smelter og tager smag fra hvidløg og urter.

I den resterende stegetid, øses smøret henover mørbraden som vist i videoen. HUSK at gemme stegte hvidløg og stegesky/smør på panden – det skal nemlig bruges til kryddersmøret.

6

Tag mørbranden af varmen lad den hvile 5 til 10 minutter.

7

Kryddersmør

Rør det bløde smør sammen med de øvrige ingredienser – du kan også blende det hele sammen som vist i videoen

8

Server evt. hvidløgsmørbraden med kryddersmøret ovenpå, så det smelter ned i kødet.