Er dette verdens bedste burger? Prøv selv og bedøm!
En Double-Double Animal Style Burger fra In-N-Out er en ægte smagsbombe og en kultfavorit blandt burgerfans. Den består af to saftige oksebøffer, to skiver smeltet ost, friske grøntsager og masser af ekstra smag fra karamelliserede løg, sprød salat, tomat, pickles og den ikoniske In-N-Out “spread” dressing.
Det særlige twist kommer fra, at bøfferne steges med et lag sennep på undersiden, hvilket giver en intens, aromatisk smag. Løgene er karamelliserede i stedet for rå, hvilket tilfører sødme og dybde, der løfter hele burgeroplevelsen.
Og det bedste af det hele? Du behøver ikke rejse til Californien for at smage denne legendariske burger – du kan lave den hjemme i dit eget køkken, præcis som den serveres på de ikoniske In-N-Out-burgerbarer.
Husk at du kan se hele fremgangsmåden i Youtubevideoen til venstre her på siden – og husk at gå ind og abonner på min kanal! Det er gratis og hjælper mig til at kunne lave endnu flere opskrifter og videoer til jer.
Hvis du vil vide hvordan du laver de perfekte syltede agurker kan du se videoen her
Rigtig god fornøjelse i køkkenet og velbekomme!
– Umut