annonce for Nemlig | Blåmuslinger er billige, smager fantastisk og er en råvare, vi burde spise meget mere af. Desværre kender de fleste blåmuslinger fra den samme ret: moules frites. Det er lidt synd, for muslinger kan meget mere.
👉 Du kan finde lækre blåsmuslinger her på Nemligs hjemmeside hvor du også kan købe de andre råvarer til denne opskrift – og få dem leveret direkte til døren.
Tyrkisk muslingepilaf er faktisk en af mine absolutte yndlingsmåder at spise blåmuslinger på. Her kombineres saftige blåmuslinger med krydrede ris, løg, pistacienødder, allehånde og sort peber.
Resultatet er en intens og aromatisk pilaf, hvor smagen fra blåmuslingerne får lov til at fylde.
Tyrkisk muslingeret med ris
Muslinger og ris er en fantastisk kombination, som man finder i forskellige udgaver omkring Middelhavet. I denne tyrkiske muslingepilaf bliver blåmuslingerne først dampet. Muslingefonden bruges derefter til at koge risene.
På den måde får risene masser af naturlig smag fra blåmuslingerne. Løg, allehånde, sort peber og pistacienødder giver retten både sødme, varme og struktur.
En anderledes opskrift med blåmuslinger
Hvis du normalt laver moules frites, er denne opskrift en helt anden måde at servere blåmuslinger på. Muslingerne vendes først i risene til sidst. Derfor forbliver de saftige og bliver ikke overtilberedte.
Citron giver friskhed og balancerer de krydrede ris. For mig er tyrkisk muslingepilaf både comfort food og en ret, der smager af Tyrkiet.
Server pilaffen direkte fra gryden med friske citronbåde ved siden af.
Nem indkøb med Nemlig
Du kan finde lækre blåsmuslinger her på Nemligs hjemmeside hvor du også kan købe de andre råvarer til denne opskrift – og få dem leveret direkte til døren.
Det er gratis at abonnere på min online kokkeskole!
I videoen som du finder her på siden gennemgår jeg opskriften trin for trin. Du kan med fordel bruge denne gratis video-kokkeskole imens du står i køkkenet som en hjælpende hånd – og lidt god underholdning imens! Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer.
Rigtig god fornøjelse i køkkenet,
– Umut