Download:
Del:

Sprøde kartofler i airfryer

Gyldne, sprøde udenpå og bløde indeni – her får du hemmeligheden bag de perfekte kartofler i airfryer

annonce for Nemlig | At opnå sprøde kartofler i airfryer handler om teknikken du bruger. De fleste tror, at man bare kan smide rå kartofler i en airfryer og få et sprødt resultat. Men hvis du vil have kartofler, der er helt gyldne udenpå og bløde indeni, så skal du gøre noget andet.

Derfor bliver dine kartofler ikke sprøde i airfryer

Hemmeligheden bag perfekte airfryer kartofler starter i gryden. Når kartoflerne koges først, bliver overfladen blød og klar til næste trin. Når du derefter ryster dem med olie i en skål, sker der noget vigtigt: overfladen bliver let smadret, og der dannes et tyndt lag kartoffelmos rundt om hver kartoffel.

Teknikken der giver sprøde kartofler – hver gang

Det er præcis det lag, der gør forskellen. Når kartoflerne efterfølgende bages i airfryer eller ovn, bliver det yderste lag til en sprød skorpe. Det giver et resultat, som minder om de bedste ovnbagte kartofler – bare hurtigere og mere kontrolleret.

Sådan kan du variere dine airfryer kartofler

Metoden kan bruges på flere måder. Du kan lave klassiske kartoffelbåde, små sprøde kartofler eller større stykker til ovnretter. Teknikken er den samme, og den virker hver gang Smagen kan du variere, som du vil. Hold dem simple med salt og peber, eller tilsæt krydderier, hvidløg eller friske urter efter stegning.

Køb de bedste kartofler hos Nemlig

🛒 Hos Nemlig finder du alle mulige forskellige kartofler – i forskellige størrelser, farver og prisniveauer. Jeg har handlet på Nemlig i mange år og får leveret alle mine dagligvarer og råvarer til min dør. Det giver mig mere tid til at stå i køkkenet og jeg slipper for at slæbe indkøbsposer hjem.

👉 Klik her for automatisk at lægge alle ingredienserne direkte i kurven hos Nemlig

I videoen som du finder her på siden, viser jeg trin for trin hvordan du laver opskriften. Husk at det er gratis at abonnere på min Youtubekanal hvor du finder alle mine opskriftsvideoer.

Rigtig god fornøjelse i køkkenet,

– Umut Sakarya

Psssst de her airfryerkartofler smager fantastisk som tilbehør til rødt kødt, f.eks. en culottesteg og kan med fordel serveres med hjemmepisket bearnaise. Du finder opskrifterne på begge dele her på min hjemmeside!

Ingredienser

Fremgangsmåde

1

Vask kartoflerne grundigt, men behold gerne skrællen på – det giver god smag og tekstur

2

Skær dem ud i mundrette bidder som vist i videoen

3

Kog kartoflerne møre i en gryde med saltet vand og lad dem dampe af efterfølgende. Karoflerne er møre når de slipper gaflen eller kniven du stikker ned i dem.

4

Ryst nu kartoflerne sammen med ekstra jomfru olivenolie, salt og peber i en stor skål, så nogen af kartoflerne går i stykker og danner en mos, der binder sig rundt om kartoflerne sammen med olien

5

Kom de rystede kartofler i airfryeren og bag dem i ca. 40 min ved 200 grader (eller til det er gyldne og sprøde – der er nemlig stor forskel på airfryeres effektivitet!) – hver 10. minut skal du ryste kurven

6

Når kartoflerne er stegte, kan du krydre dem, som du vil, eller spise dem som de er!